Vores miljøpolitik
Som EMBALLAGE GUIDER er det vigtigt for os, at vi tager ansvar for miljøet. Vi hjælper derfor gerne vores kunder med at blive mere miljøbevidste i deres valg af emballageløsninger, og samtidigt fokuserer vi på miljøet i alle led af vores egen virksomhed.
Inden for det seneste år har KD Emballage gennemført forskellige tiltag for netop at blive mere miljøansvarlige, og arbejder hele tiden på at skabe flere miljømæssige forbedringer.
Vores holdning til miljøet
- Vi er en kommercielt drevet virksomhed og ser det som vores formål at være til for vores kunder. Også på miljøområdet.
- Vi har som virksomhed en generel forpligtelse overfor miljøet. Vi skal passe på verden omkring os.
- Miljøemnet er kompliceret og nuanceret. Der findes ikke en standard løsning på emballageområdet. Det kræver dialog, afklaring, én løsning og én kunde ad gangen.
- Vurdering af miljø-rigtigheden i emballager er også en økonomisk vurdering. Løsninger skal være bæredygtige. Vi skal have mest muligt miljø for pengene.
Vores tilgang til miljøet
- Vi efterlever naturligvis gældende miljøkrav og regler, som myndighederne foreskriver.
- På miljøområdet holder vi os orienteret om aktuelle spørgsmål, problemstillinger og løsninger. Vi forholder os altid kritisk til fagligheden i analyser, holdninger og artikler indenfor området.
- Vi bestræber os på at ”indtænke” den bedst mulige løsning for miljøet i enhver henseende, hvor vi finder det muligt og økonomisk fornuftigt. Både overfor kunder, leverandører og internt i firmaet.
- Vi indgår i dialog og fremhæver nuancer, fordele og ulemper i miljøovervejelserne overfor kunderne. Vi lytter til deres behov og rådgiver ud fra dette.
Sådan passer vi på miljøet
Kunder
- Vi hjælper vores kunder til at vælge mere miljøvenlige emballageløsninger.
- Vi bruger vores faglighed til emballageoptimering for vores kunder. Valget af emballage skal tilpasses den enkelte kunde og deres produkter, derved undgår de overforbrug af emballage.
- Sammen med kunden skaber vi målrettede emballageløsninger.
Leverandører
- Som EMBALLAGE GUIDER er vi løsningsorienterede med fokus på miljøet i vores valg af produkter og leverandører. Vi ønsker at have produkter med gode miljøegenskaber i vores sortiment.
- Vi vælger vores leverandører med omhu og sikrer, at produkterne er fremstillet og distribueret efter rette miljømæssige henseender.
- Vi er i løbende dialog med vores emballageleverandør for at optimere på miljøvenligheden af emballagen.
Internt
- Vi har fokus på at have miljøvenlige produkter i vores sortiment. FSC og genbrugsplast på udvalgte produkter.
- Optimering af fragt og logistik. Fragtbilerne fyldes og pakkes bedst muligt, således det belaster miljøet mindst muligt.
- Lageroptimering. Med fokus på placeringen af varer på lageret, minimerer vi transport og undgår tidsspilde.
- Fjernlager i Jylland og på Sjælland. Med fjernlagerne optimerer vi transporten af vores varer.
- Egen affaldssortering af pap og plast.
Emballage fremstillet med omtanke for miljøet
Vi har gjort det nemt at handle miljøvenligt. I vores sortiment har vi flere forskellige typer af emballager, som er produceret med omtanke for miljøet. Vores affaldssække, forsendelsesposer og afdækningsfolie er produceret af indsamlet genanvendelig plast. Derudover er alt vores papemballage produceret af FSC certificerede råvarer.




Skal vi hjælpe dig videre?
Vi rådgiver gerne omkring valg af miljøvenlig emballage. Tag en snak med en af vores emballagespecialister allerede i dag.