KD Emballage opdaterer vores ERP system, og holder derfor lukket for ekspedition af ordrer fredag den 26.04. Samtidig skal vi informere om ferielukkedag fredag den 10.05.

KD Blog

Ny Salgsdirektør hos KD Emballage A/S

KD Emballage har igennem en årrække vækstet markant og flyttede for et år siden i nyt 11.000 m2 domicil i HI Park ved Herning. Emballageforretningen servicerer mere end 1000 danske virksomheder med emballageløsninger. Virksomheden ansatte ved årsskiftet nye folk til at løfte området for plastic og folier, og tager nu endnu et skridt i retning af at blive en større og fortsat anerkendt spiller i emballagebranchen, idet Ulrich Meedom fra 1. april tiltræder som Salgsdirektør. Han indtræder dermed i selskabets øverste ledelse og er udset til at blive en bærende kraft i den vækststrategi, selskabets ledelse og bestyrelse lige nu arbejder på. 

Ulrich Meedom har en lang erfaring med sig fra ikke mindst A-TEX, hvor han igennem mere end 10 år var Sales Director, og derfor har en lang erfaring med salg, vækst, ledelse og udvikling i en virksomhed båret af dygtige medarbejdere, stærk kultur og lange kunderelationer. Parametre, som også kendetegner KD Emballage.

KD Emballages adm. direktør og majoritetsejer, Max Dalsgaard, udtaler: ”Vi har på alle punkter udlevet den strategiplan, vi lavede for 5-6 år siden, i hvilken periode vi har fordoblet vores omsætning og skabt bedre resultater end nogensinde før. Efter vores flytning til 11.000 m2 i HI Park for et år siden, har vi derfor brugt noget tid på at forme på en ny strategiplan, som skal bringe os yderligere 5-8 år frem. Vi skal fortsætte vores vækst og samtidig udvikle og professionalisere vores forretning til gavn for kunder og samarbejdspartnere. Herunder også dygtiggøre os i at levere de komplette løsninger, inkl. lagerføring, levering og ikke mindst service og rådgivning, som markedet efterspørger i stadig stigende grad. Derfor er jeg enormt glad for, at Ulrich har sagt ja til at tage med på denne rejse, for han har præcis den erfaring og det ”drive”, der bliver brug for.”

Ulrich glæder sig til at komme i gang. ”Jeg ser i KD Emballage et kæmpe potentiale. Vi har et fantastisk fundament af dygtige medarbejdere og lange kunderelationer, men kan og skal fortsat dygtiggøre os på en række områder. Det glæder jeg mig til at være en del af!” siger Ulrich Meedom, som allerede er i gang med møder og intern dialog med sine nye kollegaer.   

Nuværende salgschef, Jakob Grønnemark, hvis stilling Ulrich Meedom overtager i en udvidet udgave, flytter efter eget ønske sit fokus til egne kunder og salgsarbejdet. Han glæder sig således, ligesom resten af teamet, til det fremadrettede og samarbejdet med Ulrich.  

 

 

 

Spørgsmål kan rettes til:

Ulrich Meedom
Salgsdirektør
T: +45 20 16 40 20
E: um@kde.dk

Max Dalsgaard
Adm. direktør
T: +45 20 77 80 69
E: mpd@kde.dk

Modtag vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsservice og få en e-mail om vores seneste tiltag, emballage nyheder og gode råd. Sendes 1-2 gange pr. måned. Du kan til enhver tid afmelde dig vores nyhedsservice.