KD Emballage opdaterer vores ERP system, og holder derfor lukket for ekspedition af ordrer fredag den 26.04. Samtidig skal vi informere om ferielukkedag fredag den 10.05.

Navn: Hornbæk Plast Industri
Hovedkontor: Randers
Kunde siden: 2021

Fakta om Hornbæk Plast Industri
Hornbæk Plast Industri A/S er en dansk virksomhed og totalleverandør indenfor plastflasker og plastkapsler.  

Virksomheden fremstiller store som små partier i forskellige materialer og farver, og ser fleksibilitet og leveringssikkerhed som deres varemærker. De udvikler løbende nye produkter – ofte i samarbejde med deres kunder – og har derfor altid nye produkter undervejs.

Hornbæk Plast Industri leverer produkter, der passer – til kundens og tidens krav.

Valg af den rigtige emballage frem for akut brandslukning

Vi havde et ønske om at optimere vores emballager. Vores daværende emballager kunne ikke leve op til vores forventninger og behov. Vi har bl.a. oplevet, at vores folie går i stykker under pakkeprocessen, papkasserne ikke har kunne holde distancen under transporten, og produkterne derfor er blevet beskadiget. Simpelthen fordi kvaliteten ikke var god nok. 

For at optimere vores emballager har vi derfor skiftet leverandør til KD Emballage. Sammen med deres Key Account Manager Morten Klit har vi en god kommunikation omkring vores nuværende emballageløsninger. Vi ser på ét produkt ad gangen og udskifter det, når vi er helt sikre på, at vi har den helt rigtige løsning. Så ved jeg, at vi får den rigtige emballage til vores produkter. Vi kunne sagtens have kastet os over 4-5 emballager, men vi vil hellere være sikker i dét, vi laver og ikke haste noget igennem. Der er mange detaljer, som skal være på plads ved de enkelte produkter. 

Styr på leveringssikkerheden

Hos Hornbæk Plast Industri har vi opbygget et stærkt samarbejde med KD Emballage, hvor de er en seriøs sparringspartner. Vores samarbejde bygger på åbenhed, dialog og høj leveringssikkerhed på de varer, vi bestiller. Vi har en god dialog, og de har stor viden om emballage. Det er let at snakke. Når det er let at snakke, så er det også let at løse problemer, fordi man snakker rent ud af posen.

Leveringssikkerhed af den emballage vi har bestilt, betyder rigtig meget for os. Vores produktion står stille, hvis vi løber tør for emballage, så leveringstiden må bare ikke rykkes. Derfor forecaster vi sammen med KD Emballage vores kommende emballageforbrug, så vi har nok emballage på lager. Vi har fundet et velfungerende koncept, der fungerer, og som vi begge er trygge ved.

Med KD emballage oplever vi ingen leveringsproblemer. De holder, hvad de lover og leverer varer af en god kvalitet og til aftalt tid. Bedre leveringssikkerhed kan man ikke få .
 

Flemming Kristoffersen 
Produktchef 

hpi.dk

Læs mere

KUNDEN KØBER

Kundespecifikke papkasser

Pallehætter

Etiketter

Kanalplast

Blokposer

Læs mere om vores sortiment

SERVICELØSNING

Faglig rådgivning

Kundeservice

Kundetilpasset levering

Løbende opfølgningsmøder

 

Læs mere om vores servicekatalog