KD Emballage opdaterer vores ERP system, og holder derfor lukket for ekspedition af ordrer fredag den 26.04. Samtidig skal vi informere om ferielukkedag fredag den 10.05.

SERVICEKATALOG

Den rigtige service er mindst lige så vigtig som den rigtige emballage

MENNESKER OG NÆRVÆR

Vi har igennem mange år vækstet ganske meget. Det har vi blandt andet fordi, vi har fået ganske mange nye kunder i forretningen. Men faktisk kommer en stor del af vores vækst fra vores eksisterende kunder. Det gør den, fordi de løbende udvider samarbejdet med os. Det er vi glade for. Det understøtter nemlig vores filosofi: At vi skal tilsikre samarbejdet og servicen overfor eksisterende kunder, før vi vinder nye. Det har faktisk i mange år været vores allerstørste styrke. 

Læs nedenstående om nogle af de serviceydelser, du har adgang til, når du handler med EMBALLAGE GUIDERNE. 

Faglig rådgivning

Det kræver både erfaring, produktkendskab og faglighed at være EMBALLAGE GUIDE. Derfor har vores medarbejdere gennemsnitligt mere end 10 års erfaring med emballage, og vi opdaterer løbende vores viden i samarbejde med producenter, leverandører og samarbejdspartnere. Nogle gange er den billigste papkasse i virkeligheden den dyreste. Derfor er det vigtigt, at du får rådgivning til at ramme den emballageløsning – og dét altid med øje på din samlede emballage økonomi. Lad en af vores EMBALLAGE GUIDER hjælpe dig gennem analysen. Så finder vi i fællesskab dét, som er BEST OPTION for dig og din virksomhed. 
 

Leveringssikkerhed og fleksibilitet

Mere end halvdelen af vores kunder er lager- og logistikchefer. Derfor ved vi, at rettidig og sikker levering er helt central. Vi kender deres hverdag. Vi ved, at et lager står stille, hvis man løber tør for emballage. Derfor har vi indrettet vores virksomhed, så vores kunder kan drive deres forretning uden bekymring omkring emballagen og leveringen heraf. Vi forecaster forbruget op til alle højsæsoner, så vi er rigtig lagerført. Vi op- og nedjusterer løbende vores lagre efter forecast og udvikling i forbrug. Vi sætter gang i produktion rettidigt med respekt for producenternes leveringstider og travlhed. Ikke mindst indgår vi en helt fast leveringsaftale, så vores kunder ved, hvornår vi leverer. Og så står vi naturligvis altid klar til en hurtig levering, hvis det brænder på.

Dit eget EMBALLAGE GUIDE team

Hos KD Emballage involverer den rigtige løsning mere end bare emballager. Vi sammensætter teamet til netop din virksomhed, så du altid kun er et telefonopkald fra faglig rådgivning, kundeservice i verdensklasse eller afklaring omkring leveringsforhold. Så du altid ved hvem, du skal kontakte, og hvem, der står på mål for netop dig og din virksomhed. Fra bestilling til levering. Fra rådgivning til løsning. Og så står resten af EMBALLAGE GUIDERNE naturligvis altid klar i baggrunden. 

Kundeservice i verdensklasse

Man kommer langt med et godt smil og et stort servicegen. Det ved vi. Men vi stopper ikke der. Vi har gennemsnitligt – også i Kundeservice – mere end 10 års erfaring med emballage. Og vores Kundeservice oplæres løbende i sortiment og emballager, så de altid kan rådgive dig til den rigtige løsning. Alle vores Kundeservicemedarbejdere har direkte numre, så du altid kan tage kontakt til netop din kontaktperson. Vi er nemlig ikke et callcenter – vi er nærværende og kompetente EMBALLAGE GUIDER, som kender dig og din hverdag. Og vi tør godt lade det komme an på en prøve. Bare ring.
 

Egen webshop

Vi har gjort det nemt at bestille og holde overblik over dine bestillinger. Som kunde hos os modtager du login til vores webshop. Her har du dit eget cockpit med bestillingslister, bestillingsmængder og bestillingshistorik samt egne varer, priser og aftaler. På den måde har du det komplette overblik. Og så har vi altid åbent på webshoppen, så du kan bestille 24/7. 
 

Udvikling af kundeemballager

Hvis dit behov rækker ud over vores brede standardsortiment, udvikler vi sammen med dig dine helt egne emballager. Fra bølgepapkasser til forsendelsesposer. Vores EMBALLAGE GUIDER har mange års erfaring med emballageudvikling og -produktion, og vil rådgive dig omkring kvaliteter, typer og mængder. Og er der brug for en vareprøve, så du kan få en fornemmelse for emballagen, inden vi sætter i produktion, klarer vi også den. Kontakt din EMBALLAGE GUIDE, så finder vi sammen en løsning. 
 

Lagerføring af kundeemballager

Hos KD Emballage har vi sammensat vores lager, så vi kan lagerføre dine kundeemballager, og levere dem sammen med standardsortiment. Vi fastlægger i lagerføringsaftalen hvilke mængder, vi lagerfører, og hvornår og under hvilke forudsætninger, vi gennemfører ny produktion. På den måde vedligeholder vi et lager, du løbende og uden bekymring kan bestille fra. Når emballagen er produceret og lagerført, lægger vi den på din bestillingsliste i din webshop – og så er du bare et klik fra at få disse leveret sammen med resten af dit emballageforbrug fra vores standardsortiment. Så let og enkelt er det!